Gå til hoved-indhold

Op mod 500 ryttere indtager Stjær til jysk-fynsk cykelfest

13.08.2026
  • 1 af 1
    Billede af: Ib Meincke / CK Aarhus
Søndag den 16. august bliver vejene omkring Stjær rammen om Bings BikeStore Løbet og de jysk-fynske mesterskaber i linjeløb.

Artikel skrevet af: Jesper Larsen, CK Aarhus

Stjær bliver søndag den 16. august centrum for dansk landevejscykling, når CK Aarhus og Stjær e-cykling afholder Bings BikeStore Løbet, som samtidig danner ramme om de jysk-fynske mesterskaber i linjeløb. Løbet har start og mål på Vesterbro i Stjær.

Arrangørerne forventer op mod 500 ryttere fra hele landet fordelt på 21 klasser for børn, unge og voksne. Arrangementet gennemføres i tæt samarbejde med Stjær e-Cycling, Brugsen Stjær og Danmarks Cykle Union. Løbets hovedsponsor er Bings BikeStore i Aarhus.

"Vi håber, at mange vil tage en havestol med ud til ruten, heppe på rytterne og være med til at skabe en festlig dag. Opbakningen langs vejene betyder utrolig meget - både for rytterne og for fællesskabet i byen. Det bliver samtidig en sjælden mulighed for at opleve morgendagens profiler og den danske herreelite på helt tæt hold," siger løbsansvarlig Henrik Martinussen.

I start- og målområdet kan publikum købe mad og drikke. Vejrudsigten peger foreløbig på tørt og lunt vejr, og arrangørerne håber derfor på mange tilskuere langs ruten og en folkefest for hele lokalområdet.

Praktiske oplysninger

Løbsnavn: CK Aarhus 2026 - Bings BikeStore Løbet - JFM Linieløb

Dato: Søndag den 16. august 2026

Tid: Kl. 9.00-17.00

Start og mål: Vesterbro i Stjær

Mere information: www.sportstiming.dk/event/17479

Pressekontakt

Navn: Henrik Martinussen, løbsansvarlig

Mobil: 21 72 70 61

E-mail: hnm@seges.dk

Tilbage