Shimano MTB Ligaen skudt i gang i Roskilde
I weekenden blev der taget hul på Shimano MTB Ligaen 2026, da sæsonens første afdeling blev kørt i Roskilde.
Her mødtes nogle af Danmarks bedste mountainbikeryttere til en intens sæsonåbner, hvor der blev kørt om de første vigtige point i ligaen.
I UCI-klasserne blev der kørt stærkt fra start.
I herreeliteklassen tog Mikkel Løse (Lexware Mountainbike Team) sejren foran Kristian Østergaard Andersen (miKKen Cycling), mens Nikolaj Hougs (CUBE Factory Racing) sikrede sig tredjepladsen.
I kvindeeliteklassen var det Julie Lillelund (Mountainbike Club Vejle), der løb med sejren. Sara Aaboe Kallestrup (MTB Randers) blev nummer to, mens Smilla Zoffmann Glud (Velo Cycling Club) tog tredjepladsen.
I U19-klassen hos herrerne blev det Anton Hermann Nielsen (Rold Skov MTB), der tog sejren foran Johannes Brædstrup-Holm (Holte MTB Klub) og Albert Lundgren (Aarhus MTB).
Hos U19-kvinderne var det Rose-Mai Damsgaard (Mountainbike Club Vejle), der kørte sig til førstepladsen, foran Caroline Matilde Hede (Holte MTB Klub) og Ida Mahlert (Dansk Mountainbike Klub).
Stærke præstationer på tværs af klasserne
Der blev også kørt stærkt i de åbne klasser. I 4,2 km-klassen tog William Torbensen (Aarhus MTB) sejren foran Jonathan Oxholm Rasmussen (Hammel Cykle Klub) og Tobias Kjelsmark Nielsen (Mountain Bike Klub Silkeborg).
I 5,8 km-klassen var det igen Julie Lillelund (Mountainbike Club Vejle), der viste sin styrke og tog sejren foran Sara Aaboe Kallestrup (MTB Randers) og Smilla Zoffmann Glud (Velo Cycling Club).
I ungdomsrækkerne leverede flere ryttere stærke præstationer. I U11-klassen vandt Thorleif Tejlmand Rasmussen (Holte MTB Klub), mens Eva Haugaard Friis-Madsen (Dansk Mountainbike Klub) tog sejren i U11 piger.
I U13-klassen var det William Torbensen (Aarhus MTB), der igen var stærkest, mens Maia Zeeberg Rød Kristensen (HMIF) vandt hos pigerne.
I U15-klassen sejrede Patrick Houlberg Jørgensen (MTB Randers), mens Lykke Philipsen (Viborg MTB) tog sejren i pigernes række.
I U17-klassen var det Storm Banke (Cykling Odense), der tog sejren, mens Esther Mejdal Haaning (Mountainbike Club Vejle) vandt hos pigerne.
Masters og øvrige klasser
I masterklasserne blev der også kørt stærkt. I H40 vandt Anders Lausten (Holte MTB Klub), mens Anne-Mi Svarrer (Holte MTB Klub) tog sejren i D40.
I H50 var det Allan Månsson (Holte MTB Klub), der tog førstepladsen, mens Mette Sofie Bønneland Maysfelt (ED Elite) vandt D50.
I H60-klassen gik sejren til Palle Egeberg Jensen (Hareskov Cykelklub), foran Knud Heglund (Holbæk Cykelsport) og Lasse Petersen (RMK).
I B-klassen vandt Anton Skov Reunert (Roskilde Mountainbike Klub), mens Christian Bergholt Dupont og Marius Egesø Folkersen (begge Holte MTB Klub) fulgte efter.
I DB-klassen tog Freja Nilausen (Roskilde Mountainbike Klub) sejren foran Ditte Clausen (Dansk Mountainbike Klub).
Sæsonen er dermed godt i gang, og der er lagt op til endnu et spændende år i Shimano MTB Ligaen.

