Gå til hoved-indhold

Søren og Solveig Uhre kåret som Årets Frivillige

10.02.2026
  • 1 af 1
 

Ved pressemødet for PostNord Danmark Rundt i sidste uge blev Søren og Solveig Uhre hædret som Årets Frivillige. Prisen gives som anerkendelse af deres store engagement og betydelige indsats for dansk cykelsport.

Gennem deres frivillige arbejde har de bidraget til afviklingen af flere store cykelbegivenheder, herunder Copenhagen Sprint, VM i BMX og PostNord Danmark Rundt. Deres dedikation og hjælpsomhed har været med til at sikre professionelle rammer for både ryttere, arrangører og publikum.

Frivillige spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af cykelløb og events, og kåringen af Søren og Solveig Uhre understreger vigtigheden af det arbejde, der hver dag lægges i sporten.

Danmarks Cykle Union ønsker stort tillykke med den velfortjente anerkendelse.

Tilbage