Gå til hoved-indhold

THORKILD MADSEN-FONDEN LUKKER OG UDDELER EKSTRA STORT LEGAT I ÅR

10.10.2025
  • 1 af 1
Skal du være den allersidste til at modtage Thorkild Madsen-Fondens legat?

Thorkild Madsen-Fonden LUKKER OG uddeler ekstra stort legat i år.

mere end en halv million KRONER ER GENNEM ÅRENE UDDELT TIL DEN DANSKE CYKELSPORTS-UNGDOM FRA DEN FOND, DER I 1985 BLEV STIFTET I DEN FOLKEKÆRE CYKELLEDERS NAVN.

Skal du være den allersidste til at modtage Thorkild Madsen-Fondens legat?

Nu er der åbnet for indstillinger til den 39. og sidste uddeling af legatet, som i år lyder på hele 25.000,- gode danske kroner.

Hvis du skal komme i betragtning til at modtage legatet, så skal din ansøgning godkendes af din klub og sendes til Thorkild Madsen Fonden senest fredag d. 24. oktober 2025 på følgende mail:

mail@dan-frost.dk

Når man ser på listen af legat-modtagere, kan legatkomitéen godt tillade sig at være lidt stolte, for på listen er der mange navne, som var "små" engang, men som senere er blevet store i såvel dansk som international cykelsport. F.eks. modtog Tobias Lund Andresen, der i år fik debut i Tour de France, legatet i 2020 – og på listen finder man også Danmarksmesteren på landevej 2022 for kvinder, Cecilie Uttrup, Danmarksmesteren på landevej 2021 for herrer, Mads Würtz Schmidt, verdensmestrene Amalie Dideriksen (både bane og landevej), Alex Rasmussen (bane), Julius Johansen (bane) og Jakob Fuglsang (MTB) samt ikke mindst den dobbelte OL-mester Lasse Norman Leth.

Sidste år modtog Anna Hansen og Ida Fialla legatet – og Ida er i 2025 blevet både Verdensmester og Europamester for juniorer.

Thorkild Madsen-Fondens bestyrelse består i dag af Dan Frost (formand) samt som menige medlemmer Hans-Jørgen Madsen (søn af Thorkild Madsen), Kim Løwert (barnebarn af Thorkild Madsen), Michael Sandstød, Michael Markussen, Ole Kjeldsen, Erik Steen Jørgensen og Henrik Elmgreen.

 

Tidligere modtagere af legat fra Thorkild Madsen Fonden:

2024: Anna Hansen og Ida Fialla

2023: Ingen uddeling

2022: Sara Kallestrup

2021: Gustav Wang

2020: Tobias Lund Andresen

2019: Malene Kejlstrup Sørensen og Benjamin Hertz

2018: ABC’s Juniorteam

2017: Mathias Krogager Jørgensen

2016: Jakob Joensen
2015: Julius Johansen
2014: Anthon Charmig
2013: Amalie Dideriksen
2012: Cecillie Uttrup Ludwig og Mathias Møller Nielsen
2011: Mads Würtz Schmidt
2010: Lasse Norman Leth
2009: Rasmus Quaade
2008:  Maria Grandt Petersen og Sebastian Lander
2007:  Rasmus Guldhammer
2006:  Daniel Kreutzfeldt
2005:  Trine Schmidt og Kasper Thustrup
2004:  Mie Bekker Lacota og André Steensen
2003:  Jakob Fuglsang
2002:  Martin Mortensen
2001:  Alex Rasmussen
2000:  Mette Fischer Andreasen
1999:  Glenn Bak
1998:  Anders Kristensen og Michael Berling
1997:  Lisbeth Simper og Jens-Erik Madsen
1996:  Jakob Nielsen og Gøran Jensen
1995:  Thue Houlberg
1994:  Jette Drachmann og Tonni Andreasen
1993:  Helene Søgaard
1992:  Jesper Agergaard, Michael Rasmussen og Michael Grønbech
1991:  Martin Riis
1990:  Frank Høj
1989:  Maiken Jørgensen
1988:  Hanne Malmberg og Jan Bo Petersen
1987:  Samsø Cykle Klub
1986:  Ronny Lerche Nielsen

Tilbage