Tilmelding er åben til vinterens og forårets kurser og træneruddannelser
I februar skydes uddannelsesaktiviteterne i gang med Træner 1-uddannelsen både øst og vest for Storebælt, og i april afvikles Træner 2-uddannelsen centralt i landet. I marts gennemføres desuden B&U Basistræner-kurser i både øst og vest - på både MTB og landevej.
Husk, at din klub som regel kan søge refusion hos kommunen til dækning af udgifter til trænerkurser og uddannelser. Få det indholdsmæssige overblik over kurser og uddannelser her og se den samlede kalender. Læs mere om denne vinters konkrete uddannelsestilbud herunder.
Træner 1
Træner 1 henvender sig til trænere, som ønsker at opkvalificere deres kompetencer i klubregi i landevejs- eller mountainbike-disciplinen. Uddannelsen er både for B&U-trænere og seniortrænere, og er niveau 1 i DCU’s og DIF’s træneruddannelse. Den er adgangsgivende til Træner 2.
Uddannelsen består af fire individuelle moduler, som kan tages selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge – dog skal modul 4 altid være afsluttende. Alle moduler varer én dag fra kl. 9.00–17.00.
Træner 1 Øst – Holbæk
- Lørdag den 21. februar 2026 – Modul 1: Trænerrollen
- Søndag den 22. februar 2026 – Modul 2: Cykelsportens fysiologi
- Lørdag den 7. marts 2026 – Modul 3: Træningsplanlægning
- Søndag den 8. marts 2026 – Modul 4: Træneren i praksis – MTB eller Landevej
Træner 1 Vest – Silkeborg
- Lørdag den 21. februar 2026 – Modul 1: Trænerrollen
- Søndag den 22. februar 2026 – Modul 2: Cykelsportens fysiologi
- Lørdag den 28. februar 2026 – Modul 3: Træningsplanlægning
- Søndag den 1. marts 2026 – Modul 4: Træneren i praksis – MTB eller Landevej
Træner 2
Træner 2 henvender sig til klubtrænere, som har gennemført Træner 1 (landevej, MTB eller anden DIF-niveau 1-uddannelse), og som vil videreudvikle sig. Uddannelsen kvalificerer træneren til at håndtere det overordnede træningsansvar i klubben samt til at arbejde individuelt med cykelryttere eller motionister.
Der bygges videre på de færdigheder og erfaringer, træneren har med fra Træner 1 og det praktiske klubarbejde. Modul 1 og 2 er fælles på tværs af discipliner, mens modul 3 og 4 er disciplinspecifikke (landevej, MTB mv.)
En gennemført Træner 2-uddannelse er adgangsgivende til DCU’s og DIF’s Diplomtræneruddannelse.
Træner 2 – Midt i landet – lokation opdateres
- Lørdag den 11. april 2026 – Modul 1: Trænerrollen og sportspsykologi
- Søndag den 12. april 2026 – Modul 2: Cykelsportens fysiologi + planlægning, differentiering og vurdering
- Lørdag den 25. april 2026 – Modul 3: Disciplinspecifikke arbejdskrav, kapacitetstest og planlægning
- Søndag den 26. april 2026 – Modul 4: Specialdisciplin i praksis
B&U Basistræner
B&U Basistræner-kurset er en introduktion til trænerrollen og henvender sig til forældre, trænere med begrænset erfaring og etablerede trænere med mod på videreudvikling. Kurset består af et forberedende e-læringsforløb (2–3 timer) samt en kursusdag fra kl. 9–17, der kombinerer teori, cases og praktiske øvelser. Du får viden og værktøjer til at planlægge og kommunikere træning for børn og unge med forskellige færdigheder og ambitionsniveauer.
Der tilbydes både lukkede klubkurser (for den enkelte klub) og åbne kurser med individuel tilmelding.
Kontakt kgn@cyklingdanmark.dk, hvis din klub ønsker et internt klubkursus.
Åbne kurser – marts 2026
- Søndag den 22. marts 2026 – B&U Basistræner Landevej Vest, Herning
Tilmelding her - Søndag den 22. marts 2026 – B&U Basistræner MTB Vest, Askov, Vejen
Tilmelding her - Lørdag den 28. marts 2026 – B&U Basistræner Landevej Øst, DBC
Tilmelding her - Lørdag den 28. marts 2026 – B&U Basistræner MTB Øst, Sjælland -lokation opdateres
Tilmelding her
Landevej Kaptajn og MTB Kaptajn
Landevej Kaptajn og MTB Kaptajn-kurser kan afholdes løbende efter efterspørgsel. Er der interesse i din klub, så kontakt kgn@cyklingdanmark.dk, så vi kan arbejde på at planlægge et lokalt kursus.
BMX Træner 1 og 2
BMX 1-uddannelsen planlægges at udbydes i foråret 2026, mens BMX 2 forventes udbudt i efteråret 2026. Hold øje med uddannelseskalenderen.

