Gå til hoved-indhold

To nye ryttere på BMX-landsholdet i 2027

22.10.2026
  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3

Bolette Schlütter og Jeppe Kejlstrup bliver en del af det danske BMX-landshold i 2027. Begge ryttere har vist en stærk udvikling og tager nu næste skridt i deres cykelkarriere.

Efter en god periode i talentarbejdet under assisterende talenttræner Kenneth Rose er Bolette Schlütter klar til at tage næste skridt i sin udvikling og træde ind på landsholdet.

Også Jeppe Kejlstrup bliver en del af landsholdstruppen for 2027. Jeppe har leveret en stærk sæson med flotte præstationer, selvom en skade kort før VM satte ham på prøve. Fra næste forår rykker han op i U23-klassen, og det bliver spændende at følge hans udvikling og se, hvordan han tager hul på det nye kapitel.

Med de to nye ryttere på holdet ser BMX-landsholdstruppen for 2027 således ud:

  • Jeppe Kejlstrup

  • Bolette Schlütter

  • Malene Kejlstrup

  • Rasmus Riise Simonsen

  • Magnus Dyhre

  • Marcus Leth

  • Jonas Idskov

  • Jakob Sardag

Danmarks Cykle Union ser frem til at følge rytterne i den kommende sæson og ønsker hele landsholdstruppen held og lykke med forberedelserne frem mod 2027.

Tilbage