Tre nye danmarksmestre i enkeltstart
Der var fantastisk stemning og opbakning fra publikum, da der blevet kæmpet om mesterskabstitlerne i enkeltstart i Aalborg.
Kampen mod uret blev kørt på en traditionel tonserrute, der via Limfjordsbroen sendte rytterne ud i både pandekagefladt og lettere kuperet terræn, hvor en strid vestenvind var både med – og modspiller.
Der blev også budt på brostenskørsel på Nørresundby Torv, inden den sidste energi blev trådt ud i pedalerne retur over Limfjordsbroen og frem mod målstregen på DM-ugens Center Court på Aalborg Havnefront.
Ny danmarksmester hos herrerne efter 41 km er Mads Pedersen, Lidl-Trek, i tiden 47,11 Sølvet lander hos Niklas Larsen, BHS - PL Beton Bornholm, i 47,36. Og bronzen tager Kasper Asgreen fra EF Education-EasyPost sig af med tiden 47,55.
Damernes rute var på 26,8 km, og hurtigst hos Eliten er Rebecca Koerner, UNO-X MOBILITY, i tiden 35,21. På andenpladsen kommer Gertrud Riis Madsen, Team Aalborg Sparekassen Danmark, i 35,42.Og den tredje plads på podiet tager Emma Norsgaard Bjerg, Lidl-Trek, sig af i tiden 35,44.
I klassen U23 kvinder får Gertrud Riis Madsen, Team Aalborg Sparekassen Danmark, guld og dannebrogstrøje medtiden 35,42. Alberte Emilie Greve, UNO-X MOBILITY, kommer på andenpladsen med 36,24, mens Laura Auerbach-Lind, Team Sydbank Quooker Njord Law, tager tredjepladsen med 37,59.
Du kan se alle ryttertider på sportstiming.dk
På søndag bydes der på linjeløb. Et historisk stærk feltstiller til start, og der køres i klasserne Herre U19, Kvinder U19, U23 og Damer Elite på en 124 kilometer rute. Elite Herre skal ud på 202 kilometer, inden danmarksmesteren kan kåres
Danmarksmesterskaberne i enkeltstart og linjeløb er arrangeret af Aalborg Cykle-Ring i samarbejde med Danmarks Cykle Union, Aalborg Kommune og Danmarks Idræts Forbund. Mesterskaberne køres som en del af DM-ugen.