Gå til hoved-indhold

Cykelgear Gravel Cup 2026: Årets største cykelbegivenhed

 
Igen i 2026 skal der køres masser af gravelløb i DCU-regi i Danmark, hvor den største løbsserie selvfølgelig er Cykelgear Gravel Cup. Du kender den måske fra sidste år, men i år er hovedsponsoren ny og ambitionerne større!
 
Navnet er nu Cykelgear Gravel Cup, og med det nye navn følger også en masse nye ideer og tiltag. For slet ikke at tale om ambitioner.
 
Det glæder os helt enormt, da det giver os en masse nye muligheder for at tage gravel-disciplinen til helt nye højder med en partner, der deler vores passion for sporten og har samme høje ambitioner om at gøre gravel endnu mere tilgængeligt og udbredt.
 
Derfor vil alle I grus-entusiaster i 2026 opleve en forbedret Cykelgear Gravel Cup med ekstra meget fokus på de fede cykelløb, stemning og en åbenhed, så vi kan få endnu flere med ud på gruset - både i form af løb, social rides eller blot som tilskuere, så endnu flere kan få store oplevelser med den sportsgren, vi elsker.
 
Som noget ganske unikt skal du ikke være hverken licenstager eller medlem af en cykelklub for at stille op i de forskellige aldersgrupper – hvad end det er U11 eller +70 år. Vil du køre med i Elite-feltet, kræver det dog en licens.
 
For dig, der ikke ønsker at køre ræs, er der også gode muligheder. Hver løbsafdeling suppleres nemlig med en social ride i umiddelbar nærhed af eller ligefrem på løbsruten. 
 
De fem planlagte afdelinger i henholdsvis Århus, Hillerød, Dronninglund, Vejle og Silkeborg venter på din tilmelding - så hvad venter du på?
 
Al tilmelding foregår via Sportstiming, og tilmeldingen er åben nu.

 

Gravel i Danmark præsenteres i samarbejde med CeramicSpeed.