DM-ugen - et nyt nationalt event.

Danmarks Cykle Union og Aalborg Cykle-Ring byder velkommen til benhårdt DM-drama. Spændende ruter, udfordrende cykelterræn og Aalborg by klædt i rødt og hvidt. Scenen er sat, når landets bedste cykelryttere skal dyste om dannebrogstrikoten. 
Under DM-ugen bliver Aalborg hele Danmarks cykelhovedstad fra 22. til 26. juni.
For eksempel har både enkeltstarten og linjeløbene start og mål midt i Aalborg, og som altid er der garanti for drama og god stemning, når de nye danske mestre skal kåres.

DM-ugen er et stort samlende national sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Man kan nærmest kalde DM-ugen for et slags mini-OL på dansk grund. 

Cykling bliver en af de helt store discipliner, og fra Danmarks Cykle Union glæder vi os til at præsentere det bedste dansk cykling formår. Vi starter en dag tidligere end de øvrige idrætter, og derfor ser afviklingen af de forskellige danmarksmesterskaber således ud:

  • Onsdag d. 22. juni:  BMX
  • Torsdag d. 23. juni:  Landevej enkeltstart
  • Lørdag d. 25. juni:   MTB XCO (Olympisk distance)
  • Søndag d. 26. juni:  MTB Short Track
  • Søndag d. 26. juni:  Landevej linjeløb


Du kan finde meget mere om hele DM-ugen på dette link.