Rytterundersøgelse om Sikkerheden i Danske Licensløb 2025
Tak til de mere end 500 ryttere, der har bidraget til årets sikkerhedsundersøgelse. Besvarelserne giver et klart billede af at sikkerhed er meget vigtigt for jer og den peger en række udfordringer rytterne oplever i feltet, især i relation til rytteradfærd, ruteudformning, trafik og feltoverhalinger. Resultaterne vil blive anvendt i det fremadrettede arbejde med sikkerhed i dansk cykelsport. En ny undersøgelse vil blive udsendt i oktober 2026, hvor der samles op på 2026-sæsonen og om tiltag implementeret i 2026 har haft den ønskede effekt.
Hovedresultater fra undersøgelsen:
Rytteradfærd og erfaring
Rytterne peger på, at del styrt skyldes menneskelige fejl snarere end eksterne forhold. Uerfarne ryttere skaber uro i feltet, og der nævnes både uopmærksomhed og aggressiv kørsel som hyppige årsager til styrt.
Ruteplanlægning og opløb
En stor del af besvarelserne kritiserer målområder placeret efter skarpe sving. Der efterlyses længere, lige og ensrettede opløb.
Trafik og modkørende trafik
Mange ryttere rapporterer om farlige situationer med modkørende trafik. Ønsket om lukkede eller mere konsekvent ensrettede ruter er tydeligt.
Feltoverhalinger og finaler
Overhalinger mellem felter beskrives som en væsentlig risikofaktor. Særligt fremhæves situationer, hvor hurtige felter (fx A-klassen med bilkortege) skal passere langsommere felter på smalle veje. Samtidige målgange giver ofte ”kaotiske finaler”.
Hårdere sanktioner
Ønske om, at Kommissærer i højere grad diskvalificere eller give karantæne til ryttere, der kører uansvarligt, skubber eller overtræder spærrelinjer. Denne information er overbragt til kommissærerne på deres årsmøde.
Tiltag og nye regler for 2026-sæsonen
Følgende tiltag for 2026-sæsonen er besluttet af DCUs bestyrelse og har været i høring i begge distrikter. Hovedparten af tiltagene er besluttet efter indstilling fra DCUs Sikkerhedsudvalg.
- Maksimalt ét felt pr. 4 km rute
- Det er besluttet, at der fremover kun må køre ét felt per 4 km rute ad gangen. Målet er at reducere feltoverhalinger og skabe mere kontrollerede løbsforhold for kommissærer og dommervogn.
- Krav om ensrettede opløb på minimum 1.000 meter
- Et andet centralt punkt i 2026-manualen bliver, at opløbet minimum skal være ensrettet de sidste 1000 meter.
- Racemarshall foran hvert felt
- Fra 2026 bliver det et krav, at hvert felt ledsages af en racemarshall for at håndtere trafikregulering og reagere hurtigt på farlige situationer.
- Opdateret omgangsberegner
- Omgangsberegneren opdateres med korrigerede snithastigheder og klasseinddelinger baseret på 2025-sæsonen. Formålet er færre feltoverhalinger og mere præcis tidsstyring, når løb planlægges.
Opdateret sikkerhedsmanual til løbsarrangører og ens setup i begge distrikter
Begge distrikter implementerer samme procedure for rutegodkendelse, skilteplaner, proportioner og brug af sikkerhedskonsulenter. Der indføres obligatorisk briefing for alle klasser før start.
Fair Race – nyt adfærdskodeks
Et nyt etisk kodeks er netop offentliggjort, og formålet er at få nogle fælles standarder for adfærd. Code of Conduct og Fair Race-kodekset er målrettet ryttere, klubber, trænere og teams, men omhandler også en række andre forhold vedr. adfærd på og af cyklen, i trafikken på stier og i skove. Kodeks hele DCU, det vil sige alle discipliner og fra U11 til H70, licensrytter til motionist.
Supplerende sikkerhedstiltag
• Max 60 km/t for alle biler i feedzone og opløb • Fejeblad skal cirkulere under hele løbet • Krav om deltagelse i driverbriefing ved DM og Cups • Anbefaling om brug af what3words-app ved styrt • Implementering af UCIs nye udstyrsregler der er målrettet sikkerhed
Afrunding
Tak for jeres detaljerede input i undersøgelsen. Rytterfeedback er en central del af sikkerhedsarbejdet.
En række af de ønsker og feedback der er kommet fra undersøgelsen adresseres direkte eller indirekte i de besluttede tiltag for 2026 sæson, som det fremgår af ovenstående.
Rigtig god sæson til alle !!

