Gå til hoved-indhold

For løbsarrangører

Det er Distrikt Jylland/Fyn og Distrikt Sjælland, der sammen med klubberne står for at afholde cykelløb.

Alle spørgsmål vedrørende både motions- og konkurrenceløb skal rettes til det distrikt, som klubben tilhører.

Når man skal afvikle cykelløb, er følgende tre punkter de vigtigste tommelfingerregler:

  1. Ønsker om dato for afholdelse af løb året efter sendes til den terminsansvarlige medio oktober. 
     
  2. Ansøgning om tilladelse til ruter sendes til kommune(r) og/eller ejere af sti, vej eller område.
    Overvej om det er relevant at ensrette, afspærre eller hastighedsbegrænse hele eller dele af ruten. Vedlæg rutekort med detaljeret beskrivelse af ovenstående.
    Husk angivelse af forplejningszone og affaldszone.
      
  3. Ansøgning om polititilladelse til løbet samt evt. assistance fra hjemmeværnet. 
    Hjemmeværnet skal have besked 4 måneder før løbet, og det er politiet, der rekvirerer dem. Vedlæg tilladelse fra kommunen samt rutekort og forslag til postfordeling. En postfordeling indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvor mange og hvilken type kontroller, der skal stå i hvert kryds på ruten. Hvis rytterne skal bryde vigepligten, så SKAL der stå en hjemmeværnsmand eller en Trafik Official i krydset. De øvrige kontrollere kan være flagfolk.

Ansøg om trafikofficials

Listen over registrerede trafikofficials er ikke offentlig. Derfor skal klubber anmode om brug af trafikofficials via Danmarks Cykle Union. Ansøgning om trafikofficials sker ved at udfylde dette skema: Skema til ansøgning om trafikofficials

Skemaet skal sendes til administrationen på dcu@cyklingdanmark.dk  

Herefter vil Danmarks Cykle Union kontakte de registrerede trafikofficials med anmodning om hjælp til det pågældende arrangement. Bemærk, at alle oplysninger skal udfyldes, før ansøgningen kan behandles.